Velkommen til Speciallægen for Børn og Unge — Din Børnelæge i Odense
Telefon 6613 3211
Telefontid 8.15 — 10.15, mandag – torsdag
Skt. Anne Plads 2, 5. sal
5000 Odense C
Problemer med at styre vandladning i løbet af dagtiden
Urininkontinens om natten ses hos op mod 10% af børn i 7-års alderen. Tilstanden opstår fordi barnet ikke vågner, når dets blære er fuld og skal tømmes, og fordi barnets blærevolumen er for lille i forhold til deres urinproduktion. Der er således et misforhold mellem den dannede mængde urin og blærens volumen. Tilstanden skyldes en for stor natlig urinproduktion, en lille blærekapacitet eller en kombination af de to ting. Det er meget væsentligt at afdække baggrunden for den natlige urininkontinens, da behandlingen af tilstanden afhænger heraf.
Normalt er urinproduktionen lav om natten, fordi vores hjerne producerer et hormon (antidiuretisk hormon), der påvirker nyrernes urinproduktion. Evnen til at producere dette hormon modnes i løbet af de første leveår. Hos nogle tager denne modning af produktionen længere tid, hvorfor urinproduktionen bliver ved med at være høj om natten.
Blæren skal vokse med barnet og hos børn, der ikke drikker tilstrækkeligt i dagtiden, kan blærens kapacitet være nedsat. Og kombineret med at barnet måske sover meget tungt, medfører dette natlig urininkontinens.
Hvis barnet både har dagurininkontinens og natlig urininkontinens, vil vi først arbejde med det, der foregår i dagtiden. Det er væsentligt at tage tilstanden alvorligt, da det ofte kan være ganske stigmatiserende for børnene at have ufrivillig urinafgang, og det kan reducere deres selvværd og lyst til sociale aktiviteter.
Når et barn skal udredes for natlig urininkontinens, vil vi bede jer udfylde et væske-vandladningsskema. Hvis I har udfyldt et skema, hos egen læge, må det meget gerne medbringes.
Speciallægen for Børn og Unge, din børnelæge i Odense.